Siden modstanden mod den ekstraktive økonomi, som opstod i kølevandet på kolonitiden, har der været en alliance imellem det progressive globale nord og de mange uafhængighedsbevægelser i det globale syd. Ønsket er, at udvikling ikke længere skal ske ét sted på bekostning af andre bioregioner og lande.

I 1980’erne blev vores modstand mod uretfærdighed suppleret med et stærkt fokus på at etablere alternative måder at leve i verden på – vi kalder det den anden forandringsbølge. Lokalsamfund efter lokalsamfund begyndte at skabe deres egne grønne øer. Bevægelsen, der er blevet kaldt „den store retningsændring (the great turning)“, består af de mange små anstrengelser på hele kloden, der er forenet i en ydmyg og holistisk forståelse af menneskets rolle i verden. Bevægelsen er også blevet kaldt planetens immunrespons.

Idéen om Danefærd stammer tilbage fra 1981. Det var og er tankerne om, hvordan Danmark kan genopfinde sig som en grøn ø og bygge videre på de mange lokale initiativer, som har direkte relevans for svaret på de udfordringer, som vi står over for i dag.

Vi skal implementere en helt ny måde at være i verden på. De mange eksperimenter skal virkeliggøres i bredeste forstand. Den tredje forandringsbølge er allerede begyndt.

Ingen er længere i tvivl om, at vi står midt i forandringer – endog meget store forandringer. I en sådan tid er det vigtigt, at vi kan se en lys fremtid for os, ellers mister vi modet. Uden mod på fremtiden mister vi troen på, at fremtiden bringer os noget godt. Det er Danefærds ærinde at handle og bygge en bæredygtig og lys fremtid. Danefærd er at bevæge sig i forening mod fælles mål, mens vi altid er klar til at stoppe op for at hjælpe en i nød.

Danefærd søger at opdatere vore fælles mål, så vi kan balancere de mange hensyn og interesser, der skaber et sundt samfund.

Det er balancen mellem mennesker og natur, mellem by og land, mellem forskellige personlige livsmål og fællesskaber. Balance kræver en ny fælles fortælling og en genfortælling af vores historie, så vi alle kan være med.

En rejse mod en nye balance kræver sammenhold. Vi danere anstrenger os altid for at forstå hinanden og sætte fællesskabet i centrum, så sammenholdet falder os meget naturligt. Den fælles rejse kræver bevægelse, og bevægelse kræver retning – en fælles retning for vores samfund.

Igennem store historiske omvæltninger har vi holdt fast i vores fællesskab, vi er kommet intakte igennem rejsen fra asatiden, stavnsbåndet, kolonikrige, store nederlag og bølger af immigration fra forhistorisk tid til nutid.

Nu står vi igen midt i et epokeskifte. Et epokeskifte betyder ikke én, men mange forandringer. Vi tøver, vi leder efter retning, vi kævles. Vi kalder os selv for et foregangsland, men vi ved godt inderst inde, at vi ikke er der endnu. Vi leder stadig efter, hvordan vi bygger broen hen til den grønne ø, som er fremtidens Danmark.

Danefærds ambition er at samle os i en fordomsfri samtale om, hvor vi er på vej hen. Den slags samtaler har danerne i en vé. En vé er på én gang både et fysisk og et mytisk sted, som vi kan genskabe, når beslutninger skal træffes. Aserne gjorde det ved at sætte ni pinde i jorden, så de formede en cirkel. Inden de trådte ind i cirklen, ofrede de hver noget dyrebart til fællesskabet. Inden i kredsen kan man ikke tale på egne vegne, man kan ikke skændes, for her taler man kun ud fra fællesskabets behov og destination. Vores ledere står ikke længere i Vé’en, de har for travlt med egen karriere og parti.

Vi skal sikre, at alle perspektiver tages i betragtning. Vi taler ud fra en forståelse af, at alt, der eksisterer, har eksistensberettigelse – intet er skabt alene på grund af dets nytteværdi for os.

Det er denne hjemmeside ambition at tale fra en national vé. Betragt det som starten på en samtale, vi håber du vil være med i. Samtalen begynder med, at vi hver især gør op med os selv, hvordan vi vil være den bedste version af os selv til gavn for fællesskabet og for fremtiden. Derefter erklærer du det for verden.

Samtaler om fremtidens Danmark tager ofte udgangspunkt i hvad, der er galt, som leder til konflikter, holdninger og meninger. Problemet med denne tilgang er fundamentalt. Den baserer sig på en antagonistisk forståelse af verden; at udvikling er resultatet af en kamp imellem interesser, og at når den stærke vinder, er det godt for alle. Er det den præmis, vi ønsker at arbejde ud fra?

Vores ageren i verden udfordrer i stigende grad planetens evne til at opretholde liv, derfor kommer vi tættere på den helt grundlæggende forståelse af, at alt er forbundet, alt er beåndet, og at vi derfor er nødt til at søge en tilstand af forbundethed – til hinanden, verden og de universelle kræfter omkring os.

På Danefærden kommer vi til at kæmpe for det, vi har kært. Det bliver en kamp, for det vi vil, og ikke en kamp imod „de andre“ eller „det andet“.

Vi er på vej ind i en tid, hvor vi udvikler et universelt sprog der beskriver det spirituelle, det åndelige, det religiøse – ikke som noget der skiller os, men som en delt oplevelse, vi søger på forskellig vis.

Vi er på vej ud af den tidsalder, der satte perspektiver op imod hinanden – „at pleje mine egne interesser skaber det bedste liv for mig og mine“ – nu er vi på vej ind i en tidsalder, hvor vi hele tiden skal søge at balancere mellem forskellige interesser, for at skabe værdi for almenvellet. Konkurrence vil blive afbalanceret med forbundethed. Flora og fauna bliver tildelt eksistentielle juridiske rettigheder.

Vi vil være stolte af vores nation, mens vi respekterer andre nationers ret til selvstændighed. Vi vil ikke længere basere vores velstand på udnyttelse af andre nationer, det betyder en helt anden økonomisk verdensorden – balance. Vi skal bruge jorden til at dyrke vores mad, men vi skal forstå dybden af de biologiske processer, som vi forstyrrer – balance.

Danefærd ser danernes historie igennem en „Yes we can“-prisme: ja, vi kan finde den grønne ø, hvor vi kan leve i balance med naturens orden – ikke på dens bekostning.

Danefærd påstår, at danerne er et ordentligt og retfærdigt folk, vi er tålmodige og søger altid at løse modsætningerne i samtalerne. Vi tager i Tinge, inden vi sætter kurs.

Igennem historien har vi formået at ændre magtforholdene og lederskab – uden de store blodsudgydelser. Det har vi gjort, hver gang afstanden mellem magten og vores moralske forståelse af det gode blev for stor. Stavnsbåndet, slaveri og pavens magt har vi håndteret. Nazismen udfordrede vores livslove, splittede os, men til sidst stod vi sammen imod den.

I dag er modsætningerne mellem det, vores livslove byder os og magtens afgrundsdyb. Vores historie byder os nu at foretage nødvendige ændringer i magten, således vi reelt kan bevæge os videre mod de mål, som vi ser tydeligere i horisonten. Danerne vil altid sætte det bedste for fællesskabet højest.

Broen til den grønne ø skal bygges, vi skal have defineret og regnet på opgaven, om du vil. Her på Danefærd.dk ser vi på, hvad danerne har af relevante historiske erfaringer, der kan gøre opgaven overkommelig – hvilke ressourcer har vi at trække på?