En brugbar Danmarkshistorie

Vores tidligste rødder

Danerne har før stået overfor en klimakatastrofe, så alvorlig at den forankrede sig i vores fælles psyke og myter. Et vulkanudbrud i det nuværende Nicaragua i Mellemamerika henlægger Danmark i mørke og en 2-3 årig lang ”fimbulvinter” fra 536-38. Man mener at omkring halvdelen af befolkningen dør, stort set alle husdyr dør, og de der overlever gennemlever et rent helvede. Danerne gennemlever en kaotisk periode hvor man måtte leve fra hånden til munden på naturens præmisser.

Efter den lange vinter hvor mange er døde og mange gårde blev forladt, opbygger vi igen et stammesamfund, hvor hver landsdel får sin egen kriger struktur. I denne periode videreudvikler vi det grundlæggende Danske moralkodeks; familie, klan, landsby, stamme – alle for en og en for alle, ingen over – ingen under fællesskabet. Din eksistensberettigelse er hvad du er for stammen, du er ikke noget i dig selv, du er noget i kraft af den indsats du yder for din familie, din klan, din stamme.

Vi etablerer også nogle af de helt grundlæggende måder vi Danerne samarbejder på. En grundlæggende fællesskabsbaseret arbejdsmoral. Når du yder en indsats for stammen og vi gør noget sammen, deler vi udbyttet imellem os.  Høvdingens fornemmeste opgave var at sikre at byttet blev fordelt retfærdigt blandt alle stammens medlemmer. Når der skulle bygges et skib, gjorde man det som en slags andelsforetagender, hvor ens bidrag endte med et forholdsmæssigt udbytte fra de vikingetogter skibet var med i.

Vi forstår nu at det at være Viking, var bare en af flere vigtige roller vi havde i stammen, for at få et retfærdigt samfund til at fungere. Udover krigerstanden blev også sejden (shamanen), lovsigeren (bureaukraten) og smeden (ingeniøren) taget med i ed, når store beslutninger skulle tages.

Det kan på vor tids mennesker virke som uoverskueligt at skulle anlægge så mange perspektiver på en sag, i stedet for et forsimplet: ”er der penge i skidtet?” For at få forenet de mange perspektiver havde man da også et trick, en Vé, som nævnt tidligere.

Vores forfædre stak 9 grene i jorden så de dannede en cirkel – et vi. For at kunne træde ind i denne Vé, skulle man først lægge al strid og egeninteresse til side. Når man var trådt ind, skulle man ofre noget personligt værdifuldt til fællesskabet. Det fælles starter altid med et offer – med at give. Ask what you can do for your tribe, not what your tribe can do for you.

Herefter kunne man alene tale med stammens ve og vel for øje. Man kunne ikke komme med et nutidigt: What is in it for me. At afholde en Blot i en Vé, var første skridt på alle rejser. Danerne havde forstået det der med at forene kræfterne om fælles mål.

Senere blev de samme grundlæggende tanker mere mainstream, først en brugen af Tinge, som Landstinget og så Folketinget. At gå fra Vé, til Tinge til Landsting har været en naturlig progression for Danerne.

Erfaringen som imperie

Man kan argumentere for at Danmarks koloniale ambitioner går helt tilbage til 800-tallets vikinger, som erobrede store landområder langt fra hjemlandet. Sidenhen udviklede Danmark sig til en regulær kolonimagt, hvor det Danske rige, med kongen i spidsen af kommercielle organisationer, stjal med arme og ben ude i verden.

Danmark som kolonimagt fandt dog sin slutning et godt stykke tidligere end mange af de andre store europæiske imperier.

Vi fik det første skub i en anden retning da vi allierede os med Napoleon i Frankrigs europæiske krige. Vi troede at ved at alliere os med den stærkeste kunne vi slippe udenom, men Napoleons side tabte som bekendt. Det fik store konsekvenser og medførte det første store tab af territorie.

Det helt store vendepunkt kom i 1864 med tabet til tyskerne, som definitivt ændrede vores selvopfattelse og betød enden på Danmark som imperie. Herefter stak Danerne en ny kurs ud – en rejse som faktisk allerede var begyndt et århundrede tidligere og som måske lå gemt i vores samfunds DNA og bare ventede på at blive realiseret.

„For hvert et tab igjen Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes.“
Holst, Dansk digter (1811-1893)

Danmark som andelsøkonomi

Danmark oplever allerede i 1700-tallet en magtforskydning fra Kirken og Adelen til pengemagt. Pengemagten der i sin yderste konsekvens reducerer mennesket til forbruger, motiveret af materiel selvtilfredsstillelse. Danmarks stærke traditioner og livslove har i perioden modereret dette livsmotiv, med vores opofrelse for fællesskabet, lighedsprincipper og evne til at samtale os frem til det fælles bedste.

Oplysningstiden starter en glidende overgang til demokrati uden de store sværdslag. Kongen går i dialog med befolkningen for første gang, vi går fra envejskommunikation fra magten til undersåtter, til dialogens og det rationelles dominans. Vi bygger videre på Bottom-up magtstrukturer, som ligger Danernes folkesjæl nær, fra landsbyens tinge til folketing. Den samtale-båret magtforhandling ligger som en rygrad i Danernes DNA. Den enorme velstand kolonialøkonomien skaber i merkantilismens tid, skaber et økonomisk råderum, som efterfølgende i Danmark bruges til at skabe bioregional udvikling.

I Danmark udvikler vi økonomien nedefra og op, baseret på almen uddannelse, andelsbevægelse, retfærdighedssans og opofrelse for fællesskabet.

Det starter med de store landbrugsreformer, der gennemføres i den sidste halvdel af 1700-tallet. De gør op med adelens magtmonopol og landsbyfællesskabet som beslutningsramme for dyrkningen af jorden. Der gennemføres en række reformer, der giver bønderne større selvbestemmelse over jord og produktion og dermed skabes fundamentet for en nedefra-og-op udvikling.

I samme periode starter vi en lang rejse for almenuddannelse af hele den danske befolkning, uanset stand. Reformerne af det danske uddannelsessystem er fortsat i alle årene siden. Det startede med folkeskolen, med det gik langt længere. Oplysningstiden forplanter sig i vores tilgang til viden, vores kultur, religion og magtstrukturer.

Grundtvig lægger de næste spor ud med planerne for højskolebevægelsen som vidensdelings mastodont allerede i 1830. Den første højskole åbner i 1844 i Røddinge, men det er først efter 1864 at højskolebevægelsen tager fart og får sit gennembrud som led i et nationalt genopbygningsprojekt. Hele denne udvikling er forudsætningen for skabelsen af en dansk lighedskultur og samarbejdsånd.

Husmændene, der af herremændene blev fastholdt i fattigdom efter stavnsbåndets ophør, skal uddannes og have muligheder for et ordentligt liv. Det er deres uddannelse, der lægger grundstenene for landbrugets udvikling i den Klassiske Periode for Andelsbevægelsen. Grundtvig formår at redefinere danskheden med følelser om retfærdighed og ydmyghed over for vores rolle i verden. På højskolerne lærer Danerne at samarbejde, baseret på respekt og tillid.

Hvordan blev det til?

Den frie tænkning og demokratiet sikrer Danmark en uforlignelig positiv udvikling efter 1864, vi vender det endelige tab af kolonialtidens økonomiske fordele til vores styrke. Hedens opdyrkning er et rigtigt godt eksempel på hvordan vi på tværs af stand og rigdom kan arbejde sammen for det fælles bedste. Inden begrebet bio-region overhovedet var tænkt på, starter Danmark med at udvide sit ressourcegrundlag, blandt andet igennem hedens opdyrkning.

Dalgas havde kæmpet en brav kamp for at få sat skub i opdyrkningen af heden, men det var først i 1890 projektet for alvor tog fart da Holger Petersen, en rig grossist fra København, investerede i Baldersbæk og opkøbte en masse hede jord omkring godset. Det var med den jord og de midler som grossisten kunne investere i anvendelsen af Dalgas’ dybdepløjning teknikker, at projektet reelt kom over rampen.

Holger Petersen trak flere rige københavnere med ind i projektet. Holger Petersens motto var, hvis man har evnerne, har man forpligtigelsen. Samarbejdet mellem Dalgas og Holger Petersen illustrerer et fælles samfundssind, som er meget dansk. Opdyrkningen af heden konstituerer, hvad vi i dag vil beskrive som en bioregional udvikling, at tilføre så meget værdi som muligt til de ressourcer som regionen besidder, og dermed skabe værdi for hele bioregionen. Forøgelsen af det dyrkbare areal var betragtelig, i 1861 var 34,5 % af arealet dækket af sand, moser og kær samt især heder og lyngbakker. I 1907 var kun 18,4 % af arealerne ikke kultiverede.

Hvorfor er andelsselskaberne så succesfulde?

Hvad var det andelsvirksomhederne kunne, for at forstå dette skal vi kigge lidt nærmere på eksemplerne og den indre logik i andelsbevægelsen.

Koordineret samarbejde 

Det var tillid, respekt og en positiv selvforståelse, der var det kulturelle fundament for andelsbevægelsen. Husmændene med små effektive bedrifter samledes i hele perioden om at skabe større og større værdi for dem selv og deres lokalområde baseret på en stor fællesskabskultur.

Open source 

Højskolebevægelsen satte scenen for vidensdeling og livslang læring, andelsforetagenderne satte det i forretningsmæssigt system. Danmark formåede i hele perioden at være ekstrem innovativ i udviklingen af fødevaresektoren. Man delte teknologiske og organisatoriske landvindinger hurtigt i et tillidsbaseret netværk af andelsforetagender, der gerne så hinanden lykkes. Hvert eneste mejeri var vigtig for deres lokalområde, men var ikke i konkurrence med naboområdets mejeri.

Demokratisk ejerskab

Alle danskere ved at et andelsforetagne er ejet af medlemmerne, og at vi stemmer efter hoveder og ikke høveder, altså et menneske en stemme. Vi ved at bønderne ejede hele produktionskæden frem til salg til butikkerne, ligesom forbrugerne ejede deres egne butikker. Men vi ved også at det har været reglen at forbrugerne har ejet de såkaldte nøgleindustrier; det gjaldt elektrificering, fælles vaskerier, kloakering, realkreditten, de lokale sparekasser og mange flere.

Medejer med hud og hår 

„Uddelerpladsen I Maale Brugsforening pr Kerteminde er ledig fra 1. december. Sidste års omsætning i butiksvarer 42.000 kr., i grovvarer 13.000 kr. Løn 6% af butiksvarer, 2% af grovvarer + 100 kr. for lys og varme. Uddeleren skal svare til svind og kreditgivning og stille som sikkerhed kontant kr. 4.000. (annonce i Andelsbladet 1933, Fællesorgan for danske andelsforetagender)“

Studier af virksomheder globalt viser at produktiviteten stiger omkring 30% når medarbejderen er medejer og når deres arbejde er effektivt organiseret. Som medejende medarbejder deltager man i sin virksomheds tab og profit. Ovenstående annonce er et eksempel på hvordan man sikrede deltagelse i virksomheder på ledelsesniveau, der skulle lægges en alvorlig håndflade på kogepladen – ingen omsætning ingen løn.

„Skulde det vise sig, at nogen Leverandørs Mælk er forfalsket, enten ved Tilsætning af Vand eller andre Indblandinger, eller Mælken ikke leveres uskummet, eller at syge Køers Mælk blandes deri, eller Spandene ikke holdes rene,  – da er vedkommende lukket ude af Interessentskabet, og Leverandøren er ifalden Mulct [bøde] af 10 Kr.“

(Interessentskabskontrakt Hjedding Andelsmejeri 1882)

Et andelsmejeri håndhæver kvaliteten af sine produkter – det enkelte landmandsmedlem blev smidt direkte på porten, hvis han/hun ikke holder hvad der er aftalt! Interessant var det at godsejerne begyndte at komme og banke på mejerierne for at få lov at blive medlemmer, andelsmejerierne drev bare en bedre forretning.

Andelsklynger 

For at andelsforetagender kan lykkedes har de brug for at arbejde sammen i tætte alliancer, baseret på et delt værdifællesskab. Udover at man igennem kommercielle alliancer sikrer sig størst muligt afkast af sin produktion, viser det sig også at det er nødvendigt at etablere hjælpefunktioner til driften af de enkelte andelsforetagender til marketing, finansiering, jura, forretningsudvikling, R&D og uddannelse. Den enkelte andelsvirksomhed aggregerer sin konkurrence evne i fællesskaberne.

Besættelsen og andelsøkonomiens dødsstød

Da Tyskerne kommer igen efter 84 år i 1940, gør vi ingen modstand og underlægger hele vores økonomi og produktionsapparat besættelsesmagtens behov. Danmark bliver reelt en del af den Tyske krigsmaskine og mange flere Danere kæmper på Tyskernes side, end der gør modstand. Vi kan godt lide at tale om hvordan vi reddede Jøderne, men vi glemmer at vi langt henad vejen svigtede vores livslove.

Denne moralske dobbelthed gjorde os svage. Når vi følger vore livslove og handler derefter så er der vind i sejlene, vores overbevisninger og vore handlinger er i sync og giver os styrke. Når vi handler mod bedrevidende, gør det os svage, svage som nation.

Under krigen udvekslede Hal Koch og K.E. Løgstrup en række breve, hvor de debatterede det fortsatte samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Hal Koch tøvede med nej’et til Tyskerne, fordi han mente samarbejdet med besættelsesmagten reddede dansk velfærd og danske liv. Mens Løgstrup var klar i sit nej, Dansken burde tage kampen op.

Løgstrup argumenterede i sine breve for, at når vi går på kompromis med vore livslove, er vi ikke reelt til stede og kan derfor ikke indgå samarbejdsaftaler med nogen.

Vi er moralsk i knæ efter besættelsen, selvom vi bruger meget krudt på at fortælle historien om vores modstand og skynder os at glemme brunskjorterne der marcherede i de danske gader. Vi skynder os at klippe håret af de kvinder, som fulgte hvad regeringen havde pålagt dem; at modtage besættelsesmagten med åbne arme. Tyskerne købte alt hvad vi kunne producere af mad og materiel til deres krigsmaskine, og de købte det med gæld. Danmark nationalbank udsteder vanvittigt mange penge som lån til Tyskerne, med disse penge betaler Tyskerne for hvad vi leverer. Hvis Tyskerne havde vundet krigen, havde de nok ikke haft stort behov for at betale gælden, og da de tabte, kunne de ikke. Derfor var behovet for Marshall lånene så akut umiddelbart efter krigen.

Med andre ord vores landbrug og vores industrier arbejder under hele anden verdenskrig gratis for Tyskerne, så vi har et kæmpe hul i kassen efter krigen og derfor accepterer folketinget alle betingelserne i Marshall lånene. Vi ser os nødt til det. Vi dukker hovedet igen og pakker vores livslove og økonomisk selvstændighed til side, i en verden domineret af større magter end vores egen.

Erik Ib Schmidt startede sin karriere som ledende embedsmand for statsfinanserne, med at være den ansvarlige for fordelingen af de knappe ressourcer under krigen. Efter krigen udtrykker han stor bekymring over den af amerikanerne pålagte oprustning, brugen af gæld til at købe militærudstyr af amerikanerne.

Hans største bekymring er dog den lånefinansieret forbrugsfest som starter efter krigen. Han kan ikke få nogen regering, i alle de år han sidder som den ansvarlige embedsmand for den Danske Nationaløkonomi, til at bremse en historisk stor import af luksusvarer købt med gæld. Han er med rette yderst bekymret for Danmarks selvstændighed.

Marshall lånene er reelt det Naomi Klein senere har døbt sjok terapi.  Den danske økonomi bliver integreret i den af USA domineret nye ekstraktive økonomis verdensorden. Den materialistiske kultur, der baserer sig på en amerikanisering af vores livsmål og livslove, får pillen til at glide ned.

Den økonomiske selvstændighed sættes til side, til fordel for en forbrugsfest baseret på gæld. Danmark oplever en gradvis omlægning til en gældsøkonomi, hvilket underminerer andelsmodellen, eftersom gældsætningen centraliserer den økonomiske magt.

Lektien for os i dag

Danmarks historie er historien om en magtfuld nation der blev slået og fandt ny styrke i et stærkt fællesskab. I perioder hvor vores nation har været under angreb, verdenskrige, globale økonomiske nedture, immigration osv. har vi søgt sammen om det nationale fællesskab. Det er nødvendigt at samles som nation i svære tider.

Ofte i den danske politiske debat tales der om hvad danskhed er. Alle nævner i den forbindelse vores andelshistorie, som noget af det der gør os unikke. Meget lidt tales der desværre om hvordan vores andelshistorie kan hjælpe os med at møde de udfordringer vi står overfor i dag.

De store omstillinger, som i dag presser sig på, ses alt for tit som en byrde fremfor en mulighed. For at indgyde nyt håb og skabe større fælles fodslag omkring omstillingen, har vi meget at lære fra vores egen andelsøkonomiske historie.

Vore tipoldeforældre arbejdede tæt sammen i tillid til hinanden og skabte brugsforeningerne, sygekasserne, andelsmejerierne og meget, meget mere. De byggede en fællesskabskultur med stor respekt for regionale forskelle og mindretal. Det handlede ikke om, hvor stor en gård man havde, men om at få gjort ideer virkelige og deles om resultaterne. Perioden var en vækkelse og udgør grundlaget for den danske optimisme og evne til at tage ansvar for egen udvikling.